
Er det for dig?
Det er enhver rytters ret, at kunne blive en dygtig rytter.
Uanset hvilken afstamning, hvilket bevægelsesmønster, hvilken bygning din hest har, så har man ret til at kunne blive en kompetent og selvsikker rytter.
Vi kan ikke se bort fra at bevægelsesmønster og bygning betyder rigtig meget i forbindelse med, hvor langt hesten har mulighed for at nå i sin uddannelse. Såfremt de ambitioner rytteren har, harmonerer med hestematerialet, kan vi få rigtig god udvikling hos begge.
Vi har på MindfulRiders uddannelsen mange forskellige ryttere, i alderen fra 10-68 år, og mange forskellige heste.
Nogle rider stævner, nogle kvadrilleridning, nogle private skovture, og andre TREC, fælles for alle er, de vil være dygtige ryttere. Ryttere der selvstændig kan klare det meste, som et liv med passion for den Islandske hest måtte byde på.
MindfulRiders er ikke et weekend kursus hvor man forsøger at "fixe" et eventuelt problem, som alligevel sjældent holder når man er kommet hjem. Du lærer selv at analyserer "hvad som mangler", og du lærer hjælperne til at kunne løse det.
Du skal være en del af et team, og arbejde ligeså hårdt for din egen og hestens udvikling som jeg gør. Du må være open minded, og have tålmodighed, ting tager tid. Har man denne indstilling, så har jeg god tro på at MindfulRiders vil være noget for dig, og ikke mindst for din hest.

Hvordan?
MindfulRiders er en uddannelse man kan vælge på flere måder.
Du kan tilmelde dig grundtrinet på et af de eksisterende hold, eller du kan benytte dig af det nye klubtilbud, se mere øverst i menu under "klubtilbud".
Der er løbende tilbud om ekstra teori, med emner som "Frygten for at fejle" , "Målsætninger", "Rytterens Mindset" "Teori U" m.m.
Til dem som gerne vil det ekstra, tilbydes MindfulRiders samlinger, der afholdes 3 dage i træk, 1 x årligt. Her arbejder vi intensivt med udvalgte emner, og her er både learning by doing, video, og teori. Det er nogle intensive dage, men også plads til sjov og hygge. Disse samlinger er utroligt populære, og giver et godt skub i udviklingen. Der er samlinger fordelt fra level 1-5. For at kunne deltage på samlinger, skal man være fast elev på MindfulRiders grundtrin, eller have gennemført de 3 weekender i klubtilbud.
Sportslinjen på MindfulRiders er for dem der rider, eller vil prøve at ride stævner. Indholdet består af 4 gange teori, planlægning/målsætning af stævnesæson og træning, lær at holde fokus, og god horsemanship på stævnepladsen, er nogle af emnerne vi tager op her. 2 gange praktisk på Ovalbane, hvor du øver dine programmer, samt 2 fælles stævne i gruppen. Du får hjælp til hvilke klasser der passer til jer, fodring af konkurrencehesten, og målsætning for dig og din hest, og så er der et utroligt godt sammenhold/sparring i denne gruppe.
For at blive optaget på Sportslinjen, skal man være fast elev på MindfulRiders grundtrin.
Du er altid velkommen til at ringe, eller skrive, så finder vi ud af hvordan det kan passe for dig.